Canada 2013

Jeg må vel hellere runde turen af, så I også ved, at vi er kommet hjem igen.

Torsdag den 16. maj

Vi kørte fra Jackie og John torsdag ved 10-tiden og satte kurs mod Drumheller – en mindre by placeret et par timers kørsel mod nordøst. Meget lange og lige veje på stort set flade strækninger, men da Calgary i forvejen ligger i omkring 1000 meters højde over havet, så er det også i det niveau, vi kører rundt i.

Drumheller er berømt for utallige fund af dinosaurknogler og skeletter, da jorden åbenbart har været ideel til bevaring af disse. Udenfor Drumheller ligger Hoodoo, som indianerne i sin tid var bange for, da de mærkelige klippeformationer ser noget mystiske ud. Forklaringen er imidlertid, at det øverste jordlag/klippelag er meget hårdere end det underliggende og derfor skylles det bløde lag væk efterhånden og det øverste kommer til at ligge og balancere på toppen.

På vej mod Hoodoo mødte vi en transport, hvor man var ved at flytte et helt hus og ude ved Hoodoo var en lastbil med levende kvæg kommet for langt ud mod kanten og asfaltkanten knækket.

Fra Drumheller, hvor vi også kunne se verdens største dinosaur, kørte vi ad en rute på små 50 km, som omkredser et område, hvor hovedparten af dinosaurfundene er gjort. Midt på ruten skal man fragtes over en lille flod (gratis færge), men vi måtte vente et par ture, før det blev vores tur. Man skulle først have fragtet nogle brandbiler med udrykning over på den anden side. Færgestedet er i øvrigt 100 år gammelt.

På køreturene i Alberta er der masser af kvæg på markerne, men også masser af olie- og naturgasboringer, hvor man ved olieboringerne kan se pumperne stå og arbejde.

Sidst på eftermiddagen torsdag besluttede vi at køre til byen Brooks (ca. 150 km fra Drumheller), så vi fredag formiddag kunne besøge en Dinosaur park.

Billederne finder du HER.

Fredag den 17. maj

Vi overnattede på et lidt kedeligt motel i Brooks og kørte derfra mod nordøst for at komme til Dinosaur parken. Vi blev dog lidt overrasket over, at der faktisk var næsten 50 km dertil, så allerede efter små 10 km besluttede vi at droppe parken og køre mod lufthavnen (ca. 200 km) og så have tid til at stoppe lidt undervejs.

Det blev blandt andet til endnu et stop i Chestermere, hvor vi fik taget et par billeder og fundet en geocache.

Bilen blev afleveret i lufthavnen – uden anmærkninger og vi fik bagagen afleveret ved skranken ved 14-tiden med næsten 4 timer til afgang, men så havde vi tid til frokost og kigge lidt på varerne i lufthavnen.

Vi kom fra Calgary rettidigt og satte kurs mod Frankfurt, hvor vi landede 9 timer senere (lørdag kl. 12 dansk tid eller kl. 04 efter vort indre ur), hvilket var cirka 21 timer efter, at vi stod op i Brooks fredag morgen.

I Frankfurt havde vi små 5 timers ventetid, men valgte at gå direkte til sikkerhedstjekket og ind i det ”beskyttede” område. Det viste sig at være en god ide, for vi havde købt et par flasker whisky i lufthavnen i Calgary og dem måtte vi ikke bare have med i flyet til Billund, så vi fik politieskorte ud af området igen og retur til afgangshallen. Her skulle flaskerne så i den ene kuffert, vi havde med som håndbagage, hvorefter den blev tjekket ind og vi kunne atter gå gennem sikkerhedstjekket.

Fik spiste frokost og fandt et par lænestole, hvor vi lige kunne nappe 10-15 minutters søvn. Klokken 16.20 blev vi læsset i bus og kørte 10-15 minutter i lufthavnsområdet, før vi blev sat af ved et fly, som kunne bringe os til Billund, hvor vi landede kl. 18.

Ventede et stykke tid på bagagen, hvorefter der over højttalerne blev meddelt, at der ikke var bagage med fra Frankfurt, så vi skulle henvende os ved servicedisken. Her noterede man vore oplysninger ned og fortalte, at man forventede, at bagagen ville ankomme i løbet af søndagen, hvilket betød ingen toiletsager, opladere, Vivians pung, vasketøj og en masse andre ting.

Vi nøjedes med at se den første del af lørdagens grandprix og gik i seng ved 22-tiden – da havde vi været oppe i omkring 30 timer. I dag stod vi op ca. 10.30 og ved 12-tiden ringede de fra Billund – vores bagage vil blive leveret senere søndag aften.

På billederne fra hjemturen er der nogle stykker taget fra flyet – jeg bliver altid lidt imponeret af isen og sneen i Grønland og Island. Desuden er der lige nogle billeder, som viser haven ved hjemkomsten.

Billederne finder du HER.

Tirsdagen blev en lidt langsom start, da vi sov til ved 9-tiden. Herefter bød Jackie på sandwiches med salat, tomat, ost og bacon samt hjemmebagte muffins.

Vi nøjedes med at køre en tur til et butikscenter nord for byen, hvor især butikken med alt muligt tilbehør til fiskeri, jagt og udendørsaktiviteter var interessant. Den var kæmpestor og som I kan se på billederne en enorm udsmykning med alle mulige udstoppede dyr og massevis af udstyr – se blot på antallet af fiskestænger.

Der er også altid magelige stole i butikscentrene her i Canada – de er jo mere komfortable end dem, vi har derhjemme. Nåh ja – chokoladerne ser vel også ud til at være gode.

Efter hjemkomsten var det næsten direkte ud i Jackie’s bil, så vi kunne se Shyana (Jackie og Johns datter) spille Lacrosse kamp. Et spil hvor man “kaster” en massiv gummibold til hinanden ved hjælp af nogle stave, hvorpå der er monteret en lille pose. Spillet er meget hårdt, idet der laves hårde tacklinger og Shyana havde ondt i håndleddet i løbet af kampen og måtte slutte spillet på bænken.

Efterfølgende inviterede Jackie og John på middag i en western restaurant, hvor vi spiste meget lækre ribs. Mine ben var fra en okse, så 2 styk var nok – de var kæmpestore.

Desværre havde Shyana stadig ondt i håndleddet og måtte en tur på skadestuen. Klokken 4 til morgen kom hun og John hjem og Shyana’s håndled var i gips. Der var et brud på knoglen.

I dag har vi været i Calgary og shoppe lidt samt kigge på byen. Man har bygget gangbroer mellem en masse af husene i centrum i cirka 5 meters højde, så man kan bevæge sig rundt mellem husene uden at skulle udenfor. Det var nu ikke noget problem i dag, hvor vi havde solskin og 20-22 grader.

Dagens billeder finder du HER.

I går ved 16-tiden ankom vi til Chestermere – en lille forstad til Calgary (øst for Calgary) og er blevet indlogeret hos Jackie og John (Jackie er datter til Norm og Gerry, vi besøgte på Vancouver Island).

Det regnede, da vi stod op i går morges i Banff, så vi droppede yderligere gåture i byen. Derimod kørte vi 25 km tilbage mod Lake Louise, hvor Vivian havde læst om et vandfald og en lille gåtur (Johnston Canyon). Det var en meget fin tur og i tørvejr. Desuden mødte vi de samme 2 personer, som vi havde mødt dagen før på vores tur op i sneen ved Lake Louise. Vi så også et jordegern, som havde travlt med at spise.

Herefter kørte vi mod Calgary, men valgte at køre ad den gamle hovedvej, så vi havde tid til at se lidt mere og stoppe, når vi havde lyst. Første stop blev et krondyr, som stod i vejkanten og gnavede bark af en træstamme.

Vi stoppede også ved en kirke, som var opført i 1875 – kun 8 år efter Canadas opståen. Som man kan se på billederne fra kirken, så har vi nu forladt bjergene og kommet ud til de store vidder. Enorme marker med kreaturer og store ranches.

Vi kørte igennem byen Cochrane, hvor vi kunne se nogle kæmpestore huse placeret helt ude ved bjergsiderne. Vi har fået at vide, at det er det absolut dyreste område her i Alberta, hvor der bor oliemillionærer, professionelle fodboldspillere og hockeyspillere. Desværre kunne vi ikke komme til at tage billeder af husene.

Vi har fået hilst på alle familiemedlemmerne her og er nu ved at være klar til tirsdagens gøremål.

Billederne fra i går finder du HER.

I dag var morgenmaden egenproduktion – vi købte lidt ind i aftes og spiste så på værelset før afgang. Desuden lavede vi også et par klapsammen madder med skinke og ost til frokosten.

Vi kørte fra motellet ved 10-tiden og direkte til søen Lake Louise, som består af smeltevand og ligger i 1.600 meters højde. Store dele af søen var stadig dækket af is og på bjergene omkring lå masser af sne. Flere gange mens vi var der, kunne man høre en rumlen som et voldsomt tordenbulder. Det var laviner af sne, som drattede ned fra bjergene – der ligger en video blandt billederne. Det både lød voldsomt og så flot ud.

Målet ved Lake Louise var en vandretur op til søen Mirrorlake, som ligger omkring 400 meter højere og turen dertil var på knap 3 km. Det var noget af en prøvelse at komme hele vejen, da stien var belagt med sne i 30-40 cm’s tykkelse – godt stampet fast i midten, men stadig blød i siderne, så tit og ofte forsvandt en fod ned i dybet. Da vi havde vandret næsten 3 km og stigningerne forsatte og vi var meget alene i området, valgte vi faktisk at vende om og opgive resten af vejen. Heldigvis mødte vi ret hurtigt et par på vej opad, som kunne fortælle os, at der var maksimalt 10 minutter tilbage, så ville vi nå søen. Vi vendte derfor om igen og fulgtes med dem op til søen – et fantastisk syn.

Nedad gik det rimeligt nemt, men dog var det hårdt at holde balancen hele tiden.

Vel ankommet til søen igen ville jeg hente vores madder i bilen og så skulle vi gå ned til bagsiden af søen. Da jeg kom retur med maden, var det imidlertid begyndt at regne, så maden blev spist i bilen i stedet for.

Vi valgte så at køre videre og skulle til Marble Canyon 40 km østpå, men det regnede stadigt, da vi ankom hertil, så vi blev i bilen og vendte snuden mod Banff, hvor vi så overnatter.

Eftermiddagen og aftenen har det været ret koldt og blæsende, men vi skal nok ikke klage over vejret. I fredags rundede vi faktisk 34 grader, da vi kørte fra Kelowna.

Billederne fra i dag finder du HER.

Faktisk er dette indlæg først skrevet søndag aften, da min tekst fra lørdag aften ikke kunne uploades, så den forsvandt ud i den blå luft. Lidt ærgerligt, da det nok var den allerbedste beskrivelse til dato. Nu må I tage til takke med et referat baseret på min hukommelse.

Vi forlod Revelstoke efter den mest elendige omgang morgenmad, man kan tænke sig. Vi kunne få cornflakes med mælk, toast med marmelade eller peanutbutter, kaffe, te og juice. Vi følte os slet ikke mætte, men begav os ud på vejen mod Lake Louise, der skulle være dagens mål.

Første stop var en lille ujævn grusvej under 10 km. fra Revelstoke. Her skulle vi finde en geocache, som viste sig at være skjult i bunden af en træstamme (udboret), som herefter var stillet på højkant og sømmet sammen med et andet træ.

Første by vi stødte på efter Revelstoke var byen Golden knap 150 km væk, så godt 2½ time efter vi forlod hotellet, var vi igen i et civiliseret område. Undervejs passerede vi tidslinjen mellem Pasific time og Mountain time, hvilket betød, at vi skulle sætte urene 1 time frem – så cirka kl. 13 spiste vi frokost i Golden – godt sultne. Min burger med bisonkød smagte godt.

Vi gjorde holdt undervejs ved et informationscenter, som tydeligvis endnu ikke var åbnet efter vinteren – kun et par grounddogs holdt vagt ved stedet. I Golden var informationscentret åbent og vi kunne få lidt brochurer om vejen frem.

I byen Field – på grænsen til Alberta holdt vi en lille kaffepause og umiddelbart derefter kommer man til en kraftig stigning, hvor man har bygget to loops (spiraler) inde i bjergene, så toget ikke skal udsættes for så voldsom en stigning. Nåh ja – vi så jo også et langt godstog (knap 100 vogne) passere en bro et stykke ude i det fjerne.

Vel ankommet til Lake Louise valgte vi at indlogere os på et motel.

Billederne fra i går kunne heller ikke lægges ud på nettet, men nu er de HER.

Vi indledte dagen med et lækkert morgenbord på B&B stedet i Peachland. Der var forskelligt i både køleskabet og skabene, som vi bare kunne tage af. Herefter fik vi pakket bilen og satte kursen sydpå. Vi havde læst i en lille brochure på stedet, at man burde gå en lille tur ved Hardy’s Falls.

Der var kun et par kilometer til stedet og gåturen kun 3-400 meter, så det var overkommeligt. Da vi skulle derfra, kom en lokal familie og manden spurgte, om vi var fra området. Han kunne fortælle, at for bare et par år siden var stedet meget anderledes, da en del af klipperne endnu ikke var brækket af. Iøvrigt arbejdede han for nogle danskere på et bageri lidt længere sydpå – her bagte man rigtigt rugbrød og ikke den type, som man ellers kan købe i Canada. Det er bare franskbrød med lidt rugmel i.

Så gik det ellers nordpå – ikke så langt, kun omkring 30 km., hvor vi så kiggede os lidt omkring i Kelowna. Stedet rummer et meget stort område med ferielejligheder og lækre strande ned mod søen Okonanga (den er iøvrigt 120 km lang og 3,5 km bred – altså lidt større end Slotssøen i Kolding). Vi tilbragte en 3 timer i området, men fik også besøgt et par skobutikker i byen og Vivian blev indehaver af et par travesko.

Tilbage til bilen og videre i retning mod Vernon, men det tog ikke så lang tid. Derfor nøjedes vi med en kort pause her (kaffe og lidt æbletærte og iste til Vivian) – og så kørte vi videre mod Revelstoke, hvor Norm og Gerry havde foreslået ophold på hotel Super8. Vi ankom hertil ca. 18.30 og fik et værelse. Konstaterede, at vi har boet her i byen også i 2007, men på et andet motel.

Nede i byen lykkedes det at finde lidt aftensmad og vi er nu ved at være trætte nok, så sengetiden nærmer sig.

Dagens billeder finder du HER.

Efter at have fået pakket i morges og taget behørigt afsked med Irene, satte vi kurs mod byen Kelowna. Helt så langt er vi ikke nået, men det er kun 10-20 km, som vi mangler.

Vi har tilbagelagt omkring 400 km i løbet af dagen, men med en masse stop, så får vi alligevel en hel dag til at gå med projektet.

Første stop var ved Bridal Falls, hvor vi på en kort gåtur på ca. 15 minutter nåede op til vandfaldene. Ved P-pladsen stod der godt nok et advarselsskilt om, at der var bjørne i området, men vi så flere (altså ikke bjørne, men mennesker), som begav sig op ad stierne, så vi vovede også at gå turen.

Frokosten blev indtaget på en græsplæne ved Subway, hvor en helikopter samtidig havde travlt med at fragte nogle ting op i bjergene, så det støjede lidt.

Da vi nåede hen midt på eftermiddagen, besluttede vi, at når byen Merritt var passeret, så ville vi finde et sted at sove. Vi var bare ikke opmærksomme på, at næste by efter Merritt var ca. 100 km væk. Derfor blev første by vi nåede til byen Peachland, hvor vi ikke kunne finde et hotel/motel, men masser af B&B muligheder. Det første sted vi besøgte, blev valgt og jeg tror, at I kan se på billederne, hvorfor vi valgte det.

I aften gik vi en tur ind til byen og spiste på Gasthaus.

Temperaturen nåede i dagens løb op på 28 grader, men vi var også helt nede på omkring 18-20 grader, når vi befandt os højest oppe på turen. Umiddelbart var højeste punkt vist nok 1700 meter over havet og vi har fundet en cache placeret i 1.634 meters højde, som er ny rekord for os.

Jeg er nu ved at kopiere billeder over, så der er lidt at kigge på og derefter er det vist sengetid.

Dagens billeder kan findes HER.

Så har vi fået fast grund under fødderne igen. Vi er i hvert fald kommet retur til fastlandet og har overnattet hos Bob og Sandi.

Onsdag morgen fik vi en masse frisk frugt til morgenmad hos Norm og Gerry, hvorefter vi fik taget de obligatoriske billeder og vi kunne starte turen sydpå i retning Victoria.

Igen måtte vi konstatere, at vi undervejs laver nogle stop, som stjæler tiden fra os. Det betød, at vi ikke nåede til Victoria (hovedstaden i British Columbia), men valgte at køre direkte mod færgen i Swartz Bay og så bruge tiden undervejs på små stop.

Første stop skulle være i byen Ladysmith, men lidt forkert indtastning på GPS’en ledte os i stedet til en eller anden lille flække ude på landet. Her var der imidlertid en geocache placeret ganske få hundrede meter væk, så den valgte vi at køre hen til. En anderledes cache end normalt, idet det var en postkasse placeret ved indgangen til ejeren. Selve postkassen var låst med en kodelås, men ved at læse beskrivelsen kunne vi finde koden.

Videre gik det herefter til Ladysmith, som er en by med meget, meget stejle gader. Man følte næsten, at bilen kunne tippe bagover, når man kørte op ad bakkerne.

Turen fortsatte sydpå og når man ankommer til “toppen” af Victoria, skal man atter køre nordpå for at komme til færgen. Vi ankom dertil kl. 14.30 og færgen havde afgang kl. 15. Sejlturen på 1½ time er rigtig flot mellem en masse små øer og vejret var godt, så vi kunne sidde på soldækket hele vejen og spejde efter hvaler – dog uden at se nogen.

Kort før ankomst til Tsawwassen (byen på fastlandet, hvor vi sejler til) ringede Sandi og fortalte, at der var sket en større ulykke på den vej, som vi skulle køre fra færgen til dem og hun forklarede en alternativ rute. Det gik også fint bortset fra, at jeg fik drejet ca. 100 meter for tidligt, så vi landede på en ny motorvej, hvor vi måtte holde lidt i kø og køre 7 km den ene vej og 7 km den anden vej, før vi igen var tilbage på ret kurs og vi var hos Bob og Sandi igen kort efter kl. 17. Det var iøvrigt rigtig, at det var en stor ulykke med 5 biler involveret på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Vidner mente dog, at ulykkesbilen havde kørt med op til 150 km/t og over for rødt. Undgik et par krydsende biler, men landede direkte ind i nogle andre, så der var en dræbt og 2 meget alvorligt tilskadekommet, som blev hentet med helikoptere.

Efter en lille drink før middagen, så ankom Bob og Sandis 2 drenge (Jeff og Ken) med henholdsvis kæreste og børn samt Sandis mor og søster, så vi var en større flok til grillmad på terrassen. Efter overstået spisning skulle der males på sten. Sandi havde indsamlet en hel masse små sten i haven og alle skulle så male et motiv på en sten og skrive navn på bagsiden. Vivians og mit bidrag blev her i huset til placering i haven, mens vi har fået en hel del sten med til vores allerede tunge baggage, som vi kan placere hjemme i vores have.

Nu er vi ved at pakke og i løbet af en time eller to, vil vi sætte kurs mod Calgary. I første omgang kører vi nok mod Kamloops, hvor vi sikkert vil finde overnatning.

Billederne fra i går finder du HER, og måske vil du se billederne fra tirsdag igen, da ikke alle åbenbart var opdateret, da jeg lukkede ned.