Canada 2013

Onsdagen var der afgang fra hotellet kl. 9.30 med bus til Niagara Vandfaldene – først skulle vi dog lige forbi 2 andre hoteller, hvor der også skulle samles op. Vi endte med at være 37 i bussen – fra Canada, Skotland, Rusland, Østrig, Frankrig, Japan, Korea og Danmark (ikke mindst).

Chaufføren (Alex) var samtidig guide, så han fortalte vidt og bredt undervejs, så det var ganske godt. Kl. 11.45 ankom vi til vandfaldene og havde knap en time til fotografering mm. Fantastisk udsigt og noget overvældende, når man lige bliver sluppet ud af bussen.

Dernæst blev vi kørt lidt længere ned i området, hvor vi havde knap 2 timer til rådighed. Først var vi på en lille sejltur med flotte blå regnslag. Turen gik helt over mod de 2 vandfald og vi blev meget våde, men det vuggede ikke så meget. Også et meget imponerende syn, men det var lidt svært at tage billeder – kameraet skulle helst holdes inde under regnslaget.

Vi fik spist vores medbragte mad og vandrede lidt rundt i området og fik taget en hel del billeder. Der var også kæmpe hoteller og casino, så jeg tror, vores månedsløn hurtigt kunne få ben at gå på.

Der er ca. 90 meters højdeforskel mellem de 2 søer og vandfaldene klarer de 60 meter. Om natten kan man ved hjælp af noget opdæmning dæmpe vandet, så der fra kl. 22 til 8 om morgenen kun løber ca. halv så meget vand igennem. I dagtiden kommer der ca. 2.800 m3 i sekundet.

Efter samling i bussen igen kørte vi mod den lille by Niagara-On-The-Lake med et enkelt stop undervejs, hvor der kunne tages billeder af udsigten. Byen var et lille hyggeligt sted, men vi havde kun en lille time på stedet, før vi igen blev losset i bussen.

På vej retur mod Toronto (udtales Toronno lærte vi i går) stoppede vi ved en vinproducent – Canadas største producent af eiswein. Her fik vi et par smagprøver og mulighed for at købe eiswein (godt 210 kr. for en halv liter). Vi droppede indkøbet.

Ved 19-tiden var vi retur på hotellet, hvor vi kunne tjekke ind til dagens flyvetur fra Toronto til Vancouver. Vi bliver hentet af en taxa kl. 11.30 (om 3 timer) og skal flyve kl. 14. Flyveturen tager godt 5 timer, men pga. tidsforskellen på 3 timer, så kan vi lande kl. 16.05 i Vancouver. Her skulle der gerne stå en bil klar til os, så vi kan køre ud til Bob og Sandi, hvor Irene også skulle være på besøg.

Billederne må stadig vente – der er skam meget at lave, når man holder ferie.

Det har været en lang, men imponerende dag til Niagara Falls.

Efter vi kom hjem fra turen, skulle vi pakke – vi skal videre til Vancouver i morgen. Så skulle vi også have lidt at spise. Der skulle tages sikkerhedskopi af billederne, så nu er aftenen gået og jeg må vente til i morgen med at få skrevet om onsdagen og lægge billeder på nettet.

Tirsdagen har helt klart været dagen med det bedste vejr til nu.

Efter morgenmaden – som blev klaret på værelset – gik vi ned til havnen (fandt lige et par geocacher undervejs). Kort før vi kom ned til havnen, stod en ung dame med en barnevogn og talte i mobiltelefon. Da vi nærmede os, vinkede og smilede hun til os, hvilket i første omgang undrede os en del. Vi kender altså ikke ret mange personer blandt Torontos 8 millioner indbyggere. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi havde mødt hende søndag formiddag på en kaffebar, hvor hendes søn fandt det morsomt at vinke og smile til os – hun sad ved nabobordet med sønnen på skødet. Utroligt, at vi så lige skal støde ind i hinanden igen et helt andet sted i denne kæmpeby.

Nå, men vi gik altså til havnen med det formål at sejle over til Toronto Island, som er nogle små øer beliggende ca. 10 minutters sejllads syd for Toronto. Vi ankom til øen kort før kl. 11 og var med færgen hjem igen kl. 16.30.

Planen hjemmefra var, at vi ville leje cykler på øen, som stort set er bilfri, men i går fandt vi ud af, at udlejningen først ville åbne den 1. maj. Derfor sejlede vi til Hanlan’s Point – længst mod vest, så vi kunne vandre turen mod øst og sejle hjem igen fra midten af øerne. Vandreturen på ca. 6-7 km. var ganske flot med et par afstikkere til kysten, så vi kunne betragte Toronto fra vandsiden. Vejret var godt – vi er da begge blevet ganske rødmossede i hovedet, så solen har da været fremme.

Da vi nåede til midten, hvor vi skulle sejle hjem, ved 13-tiden, spiste vi frokost på en cafe og fandt så ud af, at cykeludlejningen alligevel var åben. Derfor gik vi efter frokost ned og lejede en cykel (4-hjulet), så vi også kunne se den østlige del af øerne. Desværre var vi ikke opmærksomme på, at de 4-hjulede cykler ikke måtte komme alle vegne, så der var visse steder, vi alligevel ikke kunne komme til at se. Cyklen kunne heller ikke låses, så vi kunne ikke rigtigt forlade den.

Vi cyklede i en times tid og fandt yderligere et par cacher, hvorefter det var tid at finde mod fastlandet. Færgen kl. 15.30 sejlede ca. 5 minutter før, vi var ved færgelejet og akkurat på det tidspunkt skiftede man over til 1-times intervaller, så vi måtte vente næsten en time på hjemtransporten.

Vel ankommet til fastlandet gik vi ned til det gamle rådhus, som skulle studeres nærmere for at løse en opgave til geocachingen. På vej hjem herfra besøgte vi så en engelsk pub, hvor vi spiste aftensmad og jeg kunne få et godt glas øl.

Alt i alt en dag, hvor vi fik gået ca. 14 km. og cyklet 6 km – vi er lidt trætte.

Billederne er ved at blive overført, men når I står op, så kan de findes HER.

Mandagen har været lidt fugtig, men det lykkedes da alligevel at komme lidt rundt i byen. Vi havde planlagt, at vi skulle både nordøst, sydøst og nordvest i forhold til hotellet, så der blev købt dagsbilletter til transportsystemet.

Først gik turen til Cabbagetown (kålbyen), hvor irerne i gamle dage boede og dyrkede kål i forhaven, så man var sikre på, at der var mad på bordet og man havde prøvet, at kartoffelhøsten fejlede. Husene beboes nu af lidt rigere canadier, men vi synes nu ikke, at det var så tydeligt. Til gengæld så vi flere steder, hvor folk boede i husnumre, som sluttede på ½ – f.eks. 305½.

Herfra gik vi ned til et område, som tidligere var et stort destillationsfirma, men som nu er omdannet til en masse eksklusive butikker, hvor man hurtig kan købe sig fattig. Vi købte bl.a. et par stykker chokolade (ganske små stykker), men alligevel kostede de $2 stykket eller knap 13 kr. Vi besøgte også en butik med et hav af mærkelige/flotte/specielle isenkram ting.

Videre herfra med sporvogn til Little Italy – et område, som beboes af mange italienere og med en masse italienske butikker og restauranter. Flere af dem blev dog bestyret af vietnamesere.

Dagen sluttede i området Yorkville, hvor man finder en masse eksklusive butikker og museet i Toronto. Vi nøjedes dog med at studere bygningen udefra. Inden turen tilbage til hotellet spiste vi aftensmad på en italiensk restaurant og vi vare meget heldigere i dag med bespisningen.

Billederne er placeret HER.

Som nævnt var vi tidlige oppe i morges, men dagen er faktisk gået ganske fin uden den store træthed.

Vi begyndte med lidt morgenmad i hotellets restaurant, men det var nu ikke den store succes. Morgenmaden er ikke med i prisen, så vi skulle selv finde noget på deres menukort, hvilket ikke var så let. Vi blev dog så mætte, at vi kunne bevæge os ud i byen.

Vivian havde læst på nettet, at Kensington Market var et godt sted at begynde. Det ligger små 2 km. fra hotellet, så vi gik dertil. På vejen dertil kom vi igennem Chinatown, så der var mange kinesiske ting og sager samt farverige huse. Der var nu ikke meget marked over det en søndag morgen mellem 9 og 10, så vi satte kursen ned mod vandet.

På vej ned mod vandet kom vi i nærheden af CN Tower – byens kæmpetårn. De har valgt at placere elevatorerne, så der er glas i fronten, og da de samtidig kører med 22 km/t op i 350 meters højde, så foretrak Vivian at blive nede på jorden, men jeg ville godt betale 200 kr. for turen derop. Der var en fantastisk udsigt over byen og der var også mulighed for at stå på gulvet af glas, så man kunne kigge lige ned. Beviset på, at jeg også prøvede det, finder du i dagens billeder.

Derfra gik turen videre ned til havnefronten, hvor vi bare gik og nød udsigten og fandt et sted, hvor man kunne få frokost. Det var nu heller ikke så heldigt et valg – Vivian bestilte 3 slags bønner med salat, men bønnerne lå i en masse olie, så det var en noget “fed” oplevelse. Jeg var mere heldig med min bolle med laksefyld.

Herefter brugte vi lidt tid på at finde et par cacher og en butik, hvor vi kunne købe et SIM-kort til telefonen, så den kunne komme på nettet, når vi er væk fra hotellet. Indkøbet blev foretaget i Eaton Center – et kæmpe indkøbscenter ikke ret langt fra hotellet og her var der masser af mennesker – også om søndagen.

På vej retur til hotellet fik vi spist aftensmad – på en mellemøstlig restaurant, hvor Vivian tyggede sig igennem noget tørt lammekød med en masse ris og jeg fik noget oksekød, som måske ikke var helt så tørt, men absolut kedelig. Blandt tilbehøret var et par kæmpe pitabrød, som også kan ses på billederne.

Tilbage på hotellet bestilte vi en bustur til Niagara Vandfaldene på onsdag. Afgang fra hotellet kl. 9.30 med bus og retur igen kl. 19, så det bliver spændende. Vi har i hvert fald betalt næsten 1.000 kr. for turen, så det har bare at være godt.

Imens jeg har skrevet dette, så er dagens billeder vist kommet på nettet og du finder dem HER.

Lørdagen blev brugt på rejsen. Turen til Frankfurt forløb uden problemer og helt efter tidsplanen.

Flyet til Toronto blev forsinket en time, men ellers gik det også, som det skulle. Vi fløj over Brügge i Belgien, London, Wales, Irland og så var der ellers vand, indtil vi nåede St. John omkring Alaska. Herfra fulgte vi kysten til Toronto og landede ca. 17.15 (23.15 dansk tid).

Det tog lidt tid med at få bagagen, men også alle de kontroller, vi skulle igennem.

Dernæst skulle vi finde bussen, som vi havde læst om, der kunne bringe os til første station på undergrundsbanen. Bussen levede fuldt ud op til sit navn som ekspresbus – det gik stærkt.

Undergrundsbanen blev fundet og kufferterne slæbt ned ad trapperne, hvorefter vi kunne fylde næsten en hel kupe med al vor baggage. Efter 18 stationer skulle vi skifte – slæbe baggagen op ad trapper igen og ned til en anden bane, hvor vi kunne nøjes med 3 stationer. Endelig fremme ved hotellet Bond Place Hotel (www.bondplace.ca) og fik et værelse på 16. etage. Aftensmaden blev klaret i den lokale Subway med en sandwich og kl. 22 var det sengetid (eller kl. 4 søndag morgen dansk tid) – hvilket vil sige 22 timer efter, vi stod op i Hørning.

Nu til morgen skinner solen og vi kunne stå op allerede kl. 6 – veludhvilede, men måske bliver vi trætte igen i dagens løb.

Du finder billederne HER, men jeg beklager rækkefølgen. Tidsforskydningen driller lidt.

Så er det lige før, at vi har det hele pakket. Kufferterne er i hvert fald ved at være fyldte, så nu håber vi bare, at alt er med.

I morgen tidlig kommer Torben og Birthe kl. 8.30 og kører os til Billund, hvorfra der er afgang kl. 10.55 til Frankfurt. Videre derfra senere på eftermiddagen – kl. 14.15 til Toronto, hvor vi lander kl. 16.55 lokal tid (eller 22.55 dansk tid).

I eftermiddags tog vi lige nogle billeder fra haven, så vi kan se, hvad der er sket i løbet af de 3 uger, vi er væk.

Dagens billeder finder du HER.