Onsdagen var der afgang fra hotellet kl. 9.30 med bus til Niagara Vandfaldene – først skulle vi dog lige forbi 2 andre hoteller, hvor der også skulle samles op. Vi endte med at være 37 i bussen – fra Canada, Skotland, Rusland, Østrig, Frankrig, Japan, Korea og Danmark (ikke mindst).
Chaufføren (Alex) var samtidig guide, så han fortalte vidt og bredt undervejs, så det var ganske godt. Kl. 11.45 ankom vi til vandfaldene og havde knap en time til fotografering mm. Fantastisk udsigt og noget overvældende, når man lige bliver sluppet ud af bussen.
Dernæst blev vi kørt lidt længere ned i området, hvor vi havde knap 2 timer til rådighed. Først var vi på en lille sejltur med flotte blå regnslag. Turen gik helt over mod de 2 vandfald og vi blev meget våde, men det vuggede ikke så meget. Også et meget imponerende syn, men det var lidt svært at tage billeder – kameraet skulle helst holdes inde under regnslaget.
Vi fik spist vores medbragte mad og vandrede lidt rundt i området og fik taget en hel del billeder. Der var også kæmpe hoteller og casino, så jeg tror, vores månedsløn hurtigt kunne få ben at gå på.
Der er ca. 90 meters højdeforskel mellem de 2 søer og vandfaldene klarer de 60 meter. Om natten kan man ved hjælp af noget opdæmning dæmpe vandet, så der fra kl. 22 til 8 om morgenen kun løber ca. halv så meget vand igennem. I dagtiden kommer der ca. 2.800 m3 i sekundet.
Efter samling i bussen igen kørte vi mod den lille by Niagara-On-The-Lake med et enkelt stop undervejs, hvor der kunne tages billeder af udsigten. Byen var et lille hyggeligt sted, men vi havde kun en lille time på stedet, før vi igen blev losset i bussen.
På vej retur mod Toronto (udtales Toronno lærte vi i går) stoppede vi ved en vinproducent – Canadas største producent af eiswein. Her fik vi et par smagprøver og mulighed for at købe eiswein (godt 210 kr. for en halv liter). Vi droppede indkøbet.
Ved 19-tiden var vi retur på hotellet, hvor vi kunne tjekke ind til dagens flyvetur fra Toronto til Vancouver. Vi bliver hentet af en taxa kl. 11.30 (om 3 timer) og skal flyve kl. 14. Flyveturen tager godt 5 timer, men pga. tidsforskellen på 3 timer, så kan vi lande kl. 16.05 i Vancouver. Her skulle der gerne stå en bil klar til os, så vi kan køre ud til Bob og Sandi, hvor Irene også skulle være på besøg.
Billederne må stadig vente – der er skam meget at lave, når man holder ferie.
