Man kan let rode rundt i tiderne, når man er så langt væk hjemmefra. Jeg fik skrevet på indlægget i går, at det var fredag aften – det skulle altså være torsdag aften.
Nu er det så blevet lørdag morgen, men i går kørte vi en tur op langs kysten nord for Vancouver i retning af Whistler. Whistler er et stort vintersportsområde et par timers kørsel nordpå, men vi regnede ikke med at køre hele vejen.
Første stop var i Horse Shoe Bay, hvorfra der sejler færger til Vancouver Island. Undervejs videre nordpå stoppede vi ved en P-plads, hvorfra man kunne tage en vandretur på 5 km til en sø. Vi nøjedes dog med ca. 1 km. hver vej og gik i stedet til en bunke sten, hvor vi kunne finde en geocache.
Videre til British Mining Museum hvor vi enedes om, at vejret var for godt til at rende rundt inde i jordens indre, så vi tog bare et billede af en kæmpetruck, som var parkeret udenfor.
Sidste stop på vejen blev Shannon Falls – vandfald fra ca. 335 meters højde og de 3. højeste i British Columbia. Vi spiste frokost, så vi kunne sidde og se op på vandfaldet og nyde de udsprungne træer. Selve frokosten er ikke noget at skrive hjem om, så det vil jeg undlade. Efter frokosten tog vi en vandretur op ad stierne, så man kunne se tingene fra nogle andre vinkler.
Hjemad endte vi i en kæmpekø af biler, som skulle til Vancouver. Der var stor ishockey kamp i byen, så vi blev cirka en time forsinket. Heldigvis ventede de med maden alligevel, så vi kunne slutte turen med en omgang spareribs hos Bob og Sandi.
Efterfølgende så vi ishockey på TV, men det var ikke så heldigt – Vancouver tabte kampen.
Nu er det tid til lidt morgenmad og i løbet af dagen bliver huset fyldt op med ca. 20 gæster, så skal vi fejre Irenes 90-års fødselsdag.
Lige uden for vort værelsesvindue er Bob ved at modtage en ny rendegraver til sit firma, så mon ikke han skal endevende hele haven i løbet af dagen. Han ser meget tilfreds ud.
Billederne er på vej – om en times tid er de HER.
