Canada 2013

Så har vi fået fast grund under fødderne igen. Vi er i hvert fald kommet retur til fastlandet og har overnattet hos Bob og Sandi.

Onsdag morgen fik vi en masse frisk frugt til morgenmad hos Norm og Gerry, hvorefter vi fik taget de obligatoriske billeder og vi kunne starte turen sydpå i retning Victoria.

Igen måtte vi konstatere, at vi undervejs laver nogle stop, som stjæler tiden fra os. Det betød, at vi ikke nåede til Victoria (hovedstaden i British Columbia), men valgte at køre direkte mod færgen i Swartz Bay og så bruge tiden undervejs på små stop.

Første stop skulle være i byen Ladysmith, men lidt forkert indtastning på GPS’en ledte os i stedet til en eller anden lille flække ude på landet. Her var der imidlertid en geocache placeret ganske få hundrede meter væk, så den valgte vi at køre hen til. En anderledes cache end normalt, idet det var en postkasse placeret ved indgangen til ejeren. Selve postkassen var låst med en kodelås, men ved at læse beskrivelsen kunne vi finde koden.

Videre gik det herefter til Ladysmith, som er en by med meget, meget stejle gader. Man følte næsten, at bilen kunne tippe bagover, når man kørte op ad bakkerne.

Turen fortsatte sydpå og når man ankommer til “toppen” af Victoria, skal man atter køre nordpå for at komme til færgen. Vi ankom dertil kl. 14.30 og færgen havde afgang kl. 15. Sejlturen på 1½ time er rigtig flot mellem en masse små øer og vejret var godt, så vi kunne sidde på soldækket hele vejen og spejde efter hvaler – dog uden at se nogen.

Kort før ankomst til Tsawwassen (byen på fastlandet, hvor vi sejler til) ringede Sandi og fortalte, at der var sket en større ulykke på den vej, som vi skulle køre fra færgen til dem og hun forklarede en alternativ rute. Det gik også fint bortset fra, at jeg fik drejet ca. 100 meter for tidligt, så vi landede på en ny motorvej, hvor vi måtte holde lidt i kø og køre 7 km den ene vej og 7 km den anden vej, før vi igen var tilbage på ret kurs og vi var hos Bob og Sandi igen kort efter kl. 17. Det var iøvrigt rigtig, at det var en stor ulykke med 5 biler involveret på en strækning, hvor man må køre 50 km/t. Vidner mente dog, at ulykkesbilen havde kørt med op til 150 km/t og over for rødt. Undgik et par krydsende biler, men landede direkte ind i nogle andre, så der var en dræbt og 2 meget alvorligt tilskadekommet, som blev hentet med helikoptere.

Efter en lille drink før middagen, så ankom Bob og Sandis 2 drenge (Jeff og Ken) med henholdsvis kæreste og børn samt Sandis mor og søster, så vi var en større flok til grillmad på terrassen. Efter overstået spisning skulle der males på sten. Sandi havde indsamlet en hel masse små sten i haven og alle skulle så male et motiv på en sten og skrive navn på bagsiden. Vivians og mit bidrag blev her i huset til placering i haven, mens vi har fået en hel del sten med til vores allerede tunge baggage, som vi kan placere hjemme i vores have.

Nu er vi ved at pakke og i løbet af en time eller to, vil vi sætte kurs mod Calgary. I første omgang kører vi nok mod Kamloops, hvor vi sikkert vil finde overnatning.

Billederne fra i går finder du HER, og måske vil du se billederne fra tirsdag igen, da ikke alle åbenbart var opdateret, da jeg lukkede ned.

Søndagen var vist det, man kalder en hviledag.

Om formiddagen besøgte vi det ældrecenter, hvor Irene bor og det er herfra, der er billeder denne gang. Meget lækkert sted med masser af aktiviteter, egne kokke, menukort med flere valg til måltiderne – så et rigtigt godt sted at bo.

Senere gik Vivian og jeg en tur ad en sti langs jernbanen og geocachede lidt, mens Bob og Sandi var henne og se barnebarnet spille fodbold.

Søndag aften havde vi inviteret Bob, Sandi og Irene ud at spise, så vi endte på en pub/restaurant ikke langt herfra nede ved vandet. Tjeneren serverede et stykke flot pyntet lagkage for Irene, da han hørte, hun fyldte 90 år.

Aftenens ishockeykamp endte igen med et nederlag til Vancouver.

Lige nu er vi ved at gøre klar til at pakke – senere på morgenen kører vi til Tsawwassen, hvorfra vi skal sejle over til Vancouver Island og være hos Norm og Gerry frem til onsdag.

Dagens billeder er HER.

I dag er dagen, hvor Irene fylder 90 (og Alexander fylder 9), men allerede i går blev dagen fejret her hos Bob og Sandi.

Fra morgenstunden var der aktiviteter, da fødselsdagen skulle holdes i haven, så Vivian og jeg fik tjansen med at vaske havemøbler og få dem stillet op til dagen.

Irene havde ingen fødselsdagsønsker, men havde blot bedt om et dansk fødselsdagskort. Det medbragte vi naturligvis og for at fuldende det, så skrev vi også teksten i kortet på dansk til hende.

Ved 15-tiden begyndte de første gæster at komme og vi nåede vel op på 25-30 stykker, før det stilnede af. Sandi havde lavet mad i dagene op til, så der blev anrettet fade i køkkenet, hvorefter man kunne hente og sætte sig, hvor man ville. Der var også taget kontakt til Irenes familie på Vancouver Island, så Irene blev meget rørt og glad, da hun så gæsterne herfra også ankomme.

Bob og Sandi overtog først huset her i juli måned 2012, så en masse af gæsterne havde aldrig set det tidligere, så der blev arrangeret rundvisninger. På billederne vil I også kunne se vores værelse, som vi i dagens anledning havde ryddet pænt op på.

Ved 23-tiden var huset tømt og der blev ryddet en smule op, men mens vi andre gik i seng, ville Sandi selv fortsætte oprydningen.

Billederne i dag er alle fra huset og festen og du kan klikke HER for at se dem.

Man kan let rode rundt i tiderne, når man er så langt væk hjemmefra. Jeg fik skrevet på indlægget i går, at det var fredag aften – det skulle altså være torsdag aften.

Nu er det så blevet lørdag morgen, men i går kørte vi en tur op langs kysten nord for Vancouver i retning af Whistler. Whistler er et stort vintersportsområde et par timers kørsel nordpå, men vi regnede ikke med at køre hele vejen.

Første stop var i Horse Shoe Bay, hvorfra der sejler færger til Vancouver Island. Undervejs videre nordpå stoppede vi ved en P-plads, hvorfra man kunne tage en vandretur på 5 km til en sø. Vi nøjedes dog med ca. 1 km. hver vej og gik i stedet til en bunke sten, hvor vi kunne finde en geocache.

Videre til British Mining Museum hvor vi enedes om, at vejret var for godt til at rende rundt inde i jordens indre, så vi tog bare et billede af en kæmpetruck, som var parkeret udenfor.

Sidste stop på vejen blev Shannon Falls – vandfald fra ca. 335 meters højde og de 3. højeste i British Columbia. Vi spiste frokost, så vi kunne sidde og se op på vandfaldet og nyde de udsprungne træer. Selve frokosten er ikke noget at skrive hjem om, så det vil jeg undlade. Efter frokosten tog vi en vandretur op ad stierne, så man kunne se tingene fra nogle andre vinkler.

Hjemad endte vi i en kæmpekø af biler, som skulle til Vancouver. Der var stor ishockey kamp i byen, så vi blev cirka en time forsinket. Heldigvis ventede de med maden alligevel, så vi kunne slutte turen med en omgang spareribs hos Bob og Sandi.

Efterfølgende så vi ishockey på TV, men det var ikke så heldigt – Vancouver tabte kampen.

Nu er det tid til lidt morgenmad og i løbet af dagen bliver huset fyldt op med ca. 20 gæster, så skal vi fejre Irenes 90-års fødselsdag.

Lige uden for vort værelsesvindue er Bob ved at modtage en ny rendegraver til sit firma, så mon ikke han skal endevende hele haven i løbet af dagen. Han ser meget tilfreds ud.

Billederne er på vej – om en times tid er de HER.

Så fik vi også klaret flyveturen fra Toronto til Vancouver.

Blev hentet kl. 11.30 på hotellet i en Lincoln Limousine og alt kørte efter planen, så vi landede kl. 16 i Vancouver.

Bilen blev hentet – en Impala (Chervolet af en slags) – meget lækker flyder og med et bagagerum på størrelse med en lille lejlighed (dog uden bad og toilet). Vi fandt hurtigt den rette vej ud til Bob og Sandi, hvor vi nu har fundet det passende at gå i seng. Klokken er jo faktisk 1 om natten, set fra vores side.